Sansebehandling

1: Har du problemer med visse tekstiler direkte på huden? (eksempelvis uld)

2: oplever du jævnligt at du bliver drænet i store forsamlinger, gågader mm?

3: oplever du at du har en lav stress tærskel?

4: bryder du ofte ikke om at modtage berøring?

5: bryder du dig ofte ikke om at give berøring?

6: synes du ofte at andre mennesker kommer for tæt på, også fysisk?

7: Synes du det er ubehageligt, når folk du ikke kender så godt, vil kramme dig?

8: Har du ofte oplevet i et parforhold, at du har svært ved at nyde din partners berøring?

9: Bliver du ofte irriteret på din partner fordi han berører dig på en måde, som du synes er åbenlyst er ubehageligt? (eksempelvis som at gentage berøring på det samme sted over længere tid, kommer med en pludselig bevægelse, ager dig blidt på en måde, som bliver helt uudholdelig?).

10: Har du en oplevelse af dig selv, som værende bøvlet i forhold til at modtage berøring? (Og har du ofte haft partnere, som også mente du var bøvlet eller mærkelig?

11: Går du ofte eller jævnligt over dine egne grænser for at tilfredsstille en partners ønske om berøring/nærhed?

12: Har du svært ved at give udtryk for, hvad du har lyst til i forhold til sex og nærhed?

13: Har du oplevelsen af at du faktisk ikke ved hvad du har lyst til, hvordan det ville være rart at blive berørt (og faktisk oftest helst er helt fri?)

14: Kan du nogen gange længes efter nærhed og berøring, men i det du beder om det, kan du så konstatere, at det bare slet ikke er så rart, som du lige havde forestillet dig, at din krop ligesom ikke tager i mod og du blot mærker ubehag?

15: Er du træt af at føle at du må kontrollere nærhed og sex? At det skal foregå på bestemte måder for at du kan være i det?

16: Har du visse præferencer inden for berøring: kan du eksempelvis kun lide enten helt blide berøringer eller omvendt meget håndfaste?

17: Er du meget kilden?

18: Ville du nogle gange eller ofte blot ønske at du fik fred for andres berøring, at skulle være tæt på andre mennesker?

19: Opsøger du sjældent ”professionel” berøring i form af massage eller lign, fordi du enten har dårlige erfaringer med det, eller ofte har oplevet, at du ikke føler massøren kan mærke dig og dine behov?

20: Har du oplevelsen af nogle gange at dissociere (forsvinde ud af kroppen/tage afstand til det som sker i kroppen/ikke mærke din krop), når du modtager berøring? (eksempelvis ved også bevidst at vælge at tænke på noget andet).

21: Har du nogen gange haft lyst til at pande nogen ned, hvis de overraskede dig bagfra ved pludselig berøring eller omfavnelse?

22: Har du tandlægeskræk? (dette kan netop skyldes hypersensitivitet, da din mundhule i så fald er ekstra sart og følsom).

23: Er du meget kræsen, var du meget kræsen som barn? Er du meget opmærksom på madens konsistens, hvor bestemte former for mad føles ubehageligt i munden? Dette skyldes lige som tandlæge skrækken, at din mund er ekstra følsom.

Jeg arbejder med sanseforstyrrelser ud fra to principper – nemlig: afskærmning og træning.

Afskærmning:

I første omgang fokuserer vi på afskærmning. De fleste kommer med en krop og et sansesystem, der er overgearet og overstimuleret pga. den hypersensitive følesans.

Så i første omgang handler det om at finde måder, hvorpå du kan skærme dig selv i din hverdag. Du lærer at sætte relevante grænser for dig selv, og finder ud af, hvordan du kan opfylde dine egne behov. Hvordan du bliver opmærksom på, hvilke behov du har. Det hjælper jeg dig med.

For mange kvinder er de inden sanseterapi så langt væk fra deres egne behov, at de simpelthen slet ikke kan mærke, hvad disse kunne være. De er igennem deres opvækst i så ringe en grad blevet mødt i deres behov og grænser, at de har mistet kontakten til dem. Så bliver det vældig svært at mærke dem som voksen og at sætte relevante grænser.

Træningen:

Dernæst handler det om træning af dit sanseapparat. Her arbejder vi både med din følesans og din labyrintsans, da disse to er dine grundsanser og arbejder sammen. Når vi får dem styrket, styrker vi hele dig. Du vil derfor få hjemmearbejde, hvor du træner din labyrintsans. Din labyrintsans er kort sagt væskerne i dit øre, din balance. Det er en lidt længere historie, hvorfor træningen af denne har så god effekt på hvordan din følesans fungerer, men det virker!

Vi vil også snakke om, hvordan du kan træne din følesans her, med udgangspunkt i at du modtager berøring, som er rar for dig. Det er et meget væsentligt element i behandlingen. At alting føles rart og nydelsesfuldt. Du kan nemlig kun ”træne” en følesans, ved at tilbyde den stimuli som føles godt. På den måde ved hele tiden at imødekomme dig selv og dine behov kan du udvide det spektrum af berøringer, som føles rart. Nogle gange skal man starte et forsigtigt sted og så langsomt udvide. Det vigtigste er, at der ikke sker noget som føles ubehageligt for dig, da dette blot retraumatiserer din følesans. Vi skal have din følesans og hele dig til at opleve at berøring og nærvær kan være rigtig rart, hvis den rent faktisk er indfølende og passer til dig. Hvis den er omhyggelig og interesseret i dine behov og hvem du er. Den skal give dig følesen af, at du får noget som passer lige til dig, der hvor du er – her og nu. Det er den behandling som foregår på briksen og som har til formål netop at give dig denne oplevelse for langsomt at kunne udvide og ændre den måde du oplever berøring på.

Også i forhold til din følesans kan du få hjemmeopgaver, som handler om at træne den – igen på måder, som føles rart for dig og som har til formål, at du udvider dit følespektrum.

Den sans, som volder størst problemer i parforholdet, er følesansen. Når denne er hypersensitiv, så giver det ofte en række problematikker, som er en trussel for parforholdet, så længe den er ”uopdaget”. Når begge parter bliver bevidste om problematikken, så er der noget at arbejde med og den langt større forståelse af, hvad der sker på fysisk plan, kan i mange tilfælde heale rigtig meget for begge parter.

Det er rigtig ærgerligt, når en kvinde render rundt og føler sig utilstrækkelig, kold, bøvlet, uelskværdig, mm., hvis det i virkeligheden, blot er hendes følesans, som fungerer på en måde, som ikke er helt optimal for hende og som forhindrer hende i at nyde nærhed med sin kæreste.

Og ligeledes rigtig ærgerligt for manden i et forhold til en kvinde med en hypersensitiv følesans, at han kommer til at føle sig utilstrækkelig, at han gør alting forkert, føler sig uelsket, mm.

Når der rent faktisk er noget, man kan gøre!

Det kan være en befrielse for begge parter at få viden og konkrete tips til at ændre mulighederne for at mødes fysisk. Det kan være en kæmpe lettelse for begge at slippe følelsen af at ”der er noget i vejen med mig, siden jeg gør min partner ulykkelig”. Men blot indse at der er en fysisk udfordring, som spænder ben for mødet, men som heldigvis er bevægelig og til at ændre, hvis man ønsker at gå ind i arbejdet og heale følesansen. Og denne healing sker langt hurtigere, hvis der er tale om et samarbejde fra begge parters side.

Bevidsthed om følesansen kan alene gøre alting lettere, fordi der lige pludselig er en fælles forståelse af, hvad det er, som går galt. Og frem for alt kan det gøre det lettere for kvinden at finde ud af, hvad det egentlig er, hun har brug for. Tit kan den kropslige reaktion være så voldsom, at det kan være svært at hitte rede i; hvad er mit behov netop nu? Hvordan får jeg det bedre, hvad skal jeg gøre, for at jeg komme ud af denne følelse af at alt blot er for meget?

Og det kan være rigtig rart for begge parter at finde ud af ”does and don’ts”, når det kommer til hypersensitivitet. Der er nemlig en række ting, som er generelle for folk med følesans-problematikker, som det kan være en stor fordel at kende.

En meget vigtigt pointe er følgende:

At sætte grænser er guld!

(og den får sin egen spalte, fordi det er den største healende faktor i at få en mere velfungerende følesans):

Du kan ikke heale din følesans ved at gøre noget, som føles grænseoverskridende for dig selv eller føles ubehageligt. Det er så vigtigt at forstå, at sanseterapi ikke handler om, at du skal udsætte dig selv for berøring eller andet, som du ikke har lyst til. Den eneste måde at heale dig selv på, er, at du er super skarp omkring dine grænser, dine behov, og kun gør det som er rart eller du har lyst til. I det du tager dig selv så alvorligt og dine grænser, din krop, så sker der en healing i sig selv.

Sanseterapi handler om at finde veje til opleve gennem kroppen, sanse gennem din hud, på måder, som føles rare for dig. Når de veje findes, så opstår der nye baner i din krop, nye måder at opleve verden på. Det er lige som en smeltning og blødgøring af det, som før har kunnet føles som et nødvendigt panser.

I begyndelsen kan dette være helt uforståeligt for dem, som har en meget sart følesans, at berøring skal kunne føles rart. Fordi oplevelsen netop kan være, at stort set ingen berøring er rar. Men der er veje, nogle gange er det blot tid og blidhed, der skal til, for at du kan opleve dig selv på ny.

Når du oplever berøring som en potentiel fare, er du altid lidt på vagt. I det du begynder at respektere den fysiske præmis, du lever under og begynder at få tillid til din egen evne til at beskytte dig selv, sige til og fra, så begynder dit nervesystem at kunne slappe af igen og dette healer sjovt nok din modtagelighed netop for berøring. Derfor er det så vigtigt ikke at gå over dine grænser, hverken i terapien eller i dit privatliv. Hver gang du går over dine grænser gør du problemet/din modstand mod berøring større! Hver gang du respekterer dine grænser, udvides dine muligheder for at modtage berøring som føles rart!

De fleste kan godt regne ud, at hvis der ingen lyst – eller meget lidt lyst er til berøring og man er i et parforhold, så holder parforholdet ikke i længden. Dette er også årsagen til at mange kvinder så går over deres grænser for i det mindste nogle gange at møde partneren i ønsket om nærhed.

Men det er her træningen kommer ind i billedet (læs mere under ”Hvad er sanseterapi?” under ”Afskærmning og træning”).

Du risikerer at kæntre dit parforhold helt ved at gå over dine grænser og gøre dit forhold til berøring endnu mere anstrengende og på den måde skabe endnu mere afstand på sigt.

Du risikerer også at miste det ved at sige fuldt stop til alt fysisk kontakt. Vejen er, at du i første omgang vitterlig laver en kursændring, hvor du giver dig selv plads, sætter dine grænser OG hvor du træner dine muligheder for at være i nærhed og berøring, som er rar og nydelsesfuldt.

Begge dele er vigtige og healende faktorer.

Og der er en vej, hvis du ønsker at ændre dit forhold til berøring eller ønsker at styrke dit parforhold.

Lad være med at overraske en hypersensitiv bagfra med et kram eller anden berøring.

Pas i det hele taget på med overraskelser, som kommer tæt på den hypersensitive rent fysisk. Deres sanseapparat er skruet helt op, så alting bliver forstørret i deres system.

Lad være med at gentage en berøring i det uendelige (eksempelvis at sidde og nusse en arm det samme sted). Det gør ofte ondt på en hypersensitiv efter ganske kort tid).

Når du rører en hypersensitiv, så gør det med største nærvær. Brug alt din fornemmelse for andre mennesker og stop med at røre, hvis du kan mærke, at du ikke helt er til stede.

Øv dig i at holde om/omfavne den hypersensitive uden hele tiden at lave bevægelser. Det er langt rarere for en hypersensitiv, end hvis du flytter rundt på dine hænder, ager, mm. Det kan skabe uro og ubehag i den hypersensitive og gøre nærheden ubehagelig, hvis du hele tiden bevæger dig lidt.

Lad være med at mase den hypersensitive (specielt overkroppen). Vær opmærksom på at personen langt hurtigere kan føle sig klemt, trængt op i en krog mm og føle klaustrofobi. Undlad at tage det personligt, når den hypersensitive trækker sig rent fysisk. Det er et behov i den hypersensitive, som ikke behøver at have noget med dig at gøre. I er blot forskellige i jeres behov for nærhed.

Vær opmærksom på hvilken typer berøring personen bryder sig om. Spørg ind til dette. Der er sandsynligvis nogle helt bestemte præferencer. Eksempelvis faste berøringer fremfor blide og fjeragtige berøringer.

Undgå at kilde en hypersensitiv (Der er sandsynligvis meget af det du gør i forvejen, som kilder…)

Lad være med at belære om, hvad du synes er normalt eller hvad den hypersensitive bør kunne tåle af udfordringer. Vær i stedet for glad, hvis du ikke døjer med samme ting som den hypersensitive.

Lad være med at fortælle den hypersensitive, hvad der gør ondt og ikke gør ondt, hvad der føles ubehageligt mm. Du har ingen anelse om, hvordan det føles at være ”inden i” en hypersensitiv. I oplever verden meget forskelligt, fordi jeres følesans fungerer vidt forskelligt (du ville højest sandsynligt blive ret forskrækket, hvis du oplevede hvor ubehageligt visse ting føles for en hypersensitiv).

Drop dit normalitets krav og brug i stedet alt din indføling på at fornemme den hypersensitive og hvad der sker inden i denne.

Respekter, hvis du kan se at den hypersensitive forsøger at lægge afstand til dig fysisk ved at flytte længere væk eller lign og lad være med at rykke tættere på.

Tag den hypersensitives udmeldinger alvorligt. Specielt når den hypersensitive forsøger at sætte en grænse. Det kan være brand svært for vedkommende, så vær ekstra opmærksom når du oplever en grænsesætning.

Støt den hypersensitive i sin grænsesætning. Nu mere den hypersensitive formår at sætte egne grænser og give udtryk for sig selv, jo mere slapper hele kroppen af i tillid og jo mere modtagelig bliver den hypersensitive for berøring og nærhed med andre.

Og omvendt, går den hypersensitive ud over sine egne grænser, så stresses systemet pga den mistillid som kroppen får til at bevare egne grænser og den hypersensitive får endnu mindre lyst til berøring og nærhed.

Husk: Det kan kræve en del tålmodighed at vinde den hypersensitives tillid rent kropsligt.

Husk også: at når der er ydre stress i den hypersensitives omgivelser (arbejde, små børn, osv), så mister den hypersensitive ofte lyst til nærhed og berøring. Før denne lyst kan genvindes, har den hypersensitive brug for at trække sig i første omgang og lade op på egen hånd. Herefter kan lysten til at være tættere på andre komme igen. Men i den rækkefølge. Alt andet kan føles som et uoverstigeligt pres i den hypersensitive.
Et godt råd, hvis du savner nærhed med din hypersensitive partner (specielt i børnefamilier) er at aflaste den hypersensitive og sende denne af sted på egen hånd, så vedkommende kan lade op. Det vil øge chancen betydeligt for at lysten til nærhed vokser.

Jeg har tidligere arbejdet som pædagog med børn, der havde problemer med hypersensitivitet. Hverdagen var naturligvis meget mere bøvlet for disse børn. Det kunne komme til udtryk i konflikter med omverdenen, fordi den kom for tæt på.

Hos et vuggestuebarn ses hypersensitivitet ofte ved en tendens til at bide eller slå. Det er simpelthen et forsøg på at skabe plads, afstand til andre, fordi nærkontakt med andre børn hurtigt bliver for meget for barnet.

Det kan også komme til udtryk i pylrede børn, som er overstimulerede allerede om formiddagen af institutionslivet og som ikke trives med lange dage fyldt med stimuli. Det medfører netop et fysisk ubehag i de børn, som kommer til udtryk i gråd og opgivenhed. De er simpelthen konstant overtrætte, så overfyldte i deres sansesystem, at det vækker fysisk ubehag.

Det fysiske ubehag kan være svært at forestille sig, hvis man har et forholdsvis normalt fungerende sansesystem, men det følgende eksempel kan alligevel give en fornemmelse af hvad der er på spil:

De fleste mennesker – hypersensitive eller ej, kender en tilstand i dem selv, hvor de måske har været vågne i alt for mange timer uden søvn, har været udsat for massiv stimuli fra omverdenen og hvor de til sidst når en grænse, hvor de enten bliver aggressive eller ulykkelige. Man orker simpelthen ikke mere og vil bare have fred.

For den hypersensitive er den følelse hverdag, fordi ”beholderen for stimuli” er overfyldt og derfor kan hverdagen føles overvældende og som noget man gerne ville kunne skrue ned for hvis muligt.

Hos små børn bruger man viden omkring følesansen og vores grundmotorik til at hjælpe dem ud af den tilstand af, at alt bliver for meget. Det samme kan man gøre med voksne, det kræver lidt længere træning end hos et barn, fordi vi voksne har nogle mere rigide hjerner.

Det er denne viden fra arbejdet med børn og fra kurser i sansemotorik, som jeg har kombineret med de uddannelser, jeg har inden for berøring og massage.

Jeg har selv oplevet hypersensitivitet på min egen krop, som før i tiden udspillede sig ved, at jeg blev overvældet af sanseindtryk og ikke altid fornemmede særlig klart, hvad der skete i et rum. Selvom jeg fik rigtig mange inputs, var mængden for stor til, at jeg kunne mærke, ”hvad er mit og hvad er de andres”, eksempelvis. Det var en meget forvirrende tilstand at være i, som gjorde mig usikker og depressiv, fordi jeg ikke kunne navigere ordentlig i mit liv. Jeg kunne simpelthen ikke mærke mig selv særlig godt, fordi hypersensitivteten gav en form for indre forvirring.  Hypersensitivteten gav sig desuden til udtryk i en meget lavt stress tærskel, fordi jeg så hurtigt blev fyldt op.

I dag føles hypersensitiviteten mere som en større indfølingsevne og fornemmelse af andre, specielt i forhold til fornemmelsen af andres kroppe på briksen. Den udvidede fornemmelse og sansning af verden forsvinder heldigvis ikke ved at træne sanserne, men det gør det kaos som det kan føles som, når man ikke kan sortere i indtrykkene.

Det, som tidligere har været en sarthed i mig omkring berøring, er ikke omsat i ”alt berøring er bare super lækkert”, om end mit spektrum for berøring, som er nydelsesfuldt, er udvidet markant. Jeg ved til gengæld lige præcis, hvad jeg har brug for og kan fornemme, hvor jeg skal gå hen for at blive mødt i mine behov. Det er nemlig en anden sideeffekt ved at arbejde med din følesans: når du bliver bevidst om hvordan du gerne vil mødes, så får du en meget stærk “næse for”, hvor du kan finde dette. Og det et er selvsagt en stor fordel.